Privatlivspolitik
Kort version: Dette website bruger ingen cookies og ingen tracking. Som klinik behandler jeg de oplysninger, loven kræver (din journal), og dem, du selv giver mig (henvendelser og tilmeldinger) – ikke mere. Her er detaljerne.
Senest opdateret: oktober 2026
Dataansvarlig
Kiropraktor Anders Damsgaard
Bohrsgade 9, 1799 København V
CVR: 46706668
E-mail: kontakt@kiropraktoranders.dk
Cookies og tracking: ingen
- Websitet sætter ingen cookies og bruger ingen analyse- eller annonceværktøjer – derfor ser du heller ikke et cookiebanner
- Skrifttyper og billeder indlæses fra klinikkens eget domæne – der sendes ikke data til tredjeparter, når du læser siderne
- Videoen på "Sådan arbejder jeg" indlæses først fra YouTube (Google), når du selv trykker play – derfra gælder Googles privatlivspolitik
- Online booking foregår hos EasyMe på deres domæne – dér gælder EasyMes egen cookie- og privatlivspolitik
Hvilke oplysninger behandler jeg – og hvorfor
| Situation | Oplysninger | Formål og retsgrundlag |
|---|---|---|
| Du er patient | Navn, kontaktoplysninger, CPR, helbredsoplysninger (journal) | Undersøgelse og behandling. Journalføring er en retlig forpligtelse efter autorisationsloven og journalføringsbekendtgørelsen |
| Du skriver til mig | Det, du selv oplyser (navn, e-mail, dit spørgsmål) | At besvare din henvendelse (legitim interesse). Sikre beskeder sendes krypteret via EasyMe og kan indgå i din journal. |
| Du skriver dig på ventelisten | E-mail, evt. navn | Én besked, når booking åbner (samtykke – kan trækkes tilbage når som helst) |
| Du booker tid | Booking-oplysninger via EasyMe (journalsystem) | Administration af din tid (kontrakt/aftale) |
Hvem har adgang – og hvem deles der med
Dine oplysninger videregives ikke, med tre undtagelser: din egen læge (epikrise via det sikre MedCom-netværk, som led i din behandling), dit forsikringsselskab (kun hvis du selv beder om det, fx til statusrapport i en forsikringssag), og offentlige myndigheder, hvor loven kræver det. Klinikken bruger to databehandlere: EasyMe (journal- og bookingsystem, med databehandleraftale) og Simply.com (hosting af website og e-mail, med databehandleraftale). Begge behandler kun data i EU/EØS.
Hvor længe gemmes oplysningerne
- Journal: mindst 10 år efter seneste notat – det er et lovkrav, og journalen kan ikke slettes før
- Mails og henvendelser: slettes, når din henvendelse er færdigbehandlet, medmindre indholdet skal indgå i din journal
- Venteliste: slettes senest 3 måneder efter, at åbnings-beskeden er sendt
- Regnskabsmateriale: 5 år (bogføringsloven)
Dine rettigheder
Du kan altid bede om indsigt i dine oplysninger, få rettet forkerte oplysninger, få slettet oplysninger (undtagen journalen, hvor loven kræver opbevaring – men du kan få tilføjet en kommentar), og trække samtykke tilbage, fx til ventelisten. Skriv til kontakt@kiropraktoranders.dk – jeg svarer hurtigst muligt og senest inden for en måned.
Klage
Er du utilfreds med min behandling af dine oplysninger, vil jeg gerne høre det først – men du kan altid klage direkte til Datatilsynet.