Kiropraktor og hjernerystelse – hvad har de to med hinanden at gøre?
Ja, en kiropraktor kan udrede og genoptræne hjernerystelse. Symptomerne sidder ofte i nakken, balancesystemet, øjnenes samspil og pulsreguleringen, og behandlingen består af undersøgelse, træning og manuel behandling – ikke af »knæk«. Mange forbinder kiropraktik med ryggen, så her kan du læse, hvad arbejdet med hjernerystelse indebærer, og hvilken rolle min efteruddannelse spiller.
Skrevet af Anders Damsgaard, autoriseret kiropraktor med fokus på hjernerystelse og svimmelhed · Læsetid ca. 5 min · Opdateret oktober 2026 · Book tid →
Hvad en kiropraktor er uddannet til
Manipulation er et af fagets redskaber – men kun ét af dem. En kiropraktor er en autoriseret sundhedsperson med en 5-årig universitetsuddannelse (kandidat i klinisk biomekanik fra SDU) efterfulgt af et års superviseret turnus. Kernen i uddannelsen er diagnostik af nervesystemet og bevægeapparatet: at undersøge, teste og finde ud af, hvad der er galt – og derefter vælge den behandling, der passer til problemet.
Og det er her, hjernerystelse kommer ind i billedet.
Hjernerystelse er en tilstand i nervesystemet
Længerevarende symptomer efter hjernerystelse kan have flere bidragende årsager. Nogle af de områder, jeg undersøger, er:
- Balancesystemet (det vestibulære system i det indre øre og dets forbindelser i hjernen) – kan bidrage til svimmelhed og følelsen af at være "ved siden af sig selv"
- Øjnenes samspil – kan bidrage til skærmgener, læsebesvær og hovedpine ved koncentration
- Nakken – det samme traume, der rystede hjernen, har ofte også påvirket nakken, og nakkens sanseapparat spiller direkte ind på både hovedpine, svimmelhed og balance
- Pulsreguleringen (det autonome nervesystem) – kan bidrage til anstrengelsesudløste symptomer og formkurven, der aldrig rigtig kommer
Nakken og balancesystemet er en del af det felt, kiropraktorer er uddannet til at undersøge. Min efteruddannelse i hjernerystelse har fokus på undersøgelse og rehabilitering af netop disse systemer.
Efteruddannelse i hjernerystelse findes hos både kiropraktorer og fysioterapeuter. Den præger, hvad en konsultation indeholder.
Hvad behandlingen faktisk består af
En hjernerystelsesudredning hos mig består af:
- Grundig undersøgelse først – test af øjenbevægelser og det vestibulære system (VOMS), balancen, nakken og pulsreguleringen (fx en pulsgrænsetest som BCTT). Målet er at finde ud af, hvad der bidrager til dine symptomer
- Vestibulær rehabilitering – målrettet træning af balancesystemet og øjnene, doseret ud fra dine testresultater
- Gradueret pulstræning – struktureret fysisk træning under din symptomgrænse, der øges gradvist
- Behandling af nakken efter behov – bløddelsbehandling, mobilisering, øvelser og træning af nakkens ledstillingssans
- En plan for hverdagen – arbejde, skærm, søvn og gradvis tilbagevenden til sport og aktivitet
Det meste af arbejdet er med andre ord træning og genoptræning – undersøgelse, øvelser, dosering og justering.
"Men bliver jeg så knækket?"
Du bestemmer, om du ønsker manipulation. Den kan være relevant, hvis nakken er en tydelig del af dit symptombillede, men det er ikke et krav, og ved hjernerystelse er det sjældent det centrale. Er du utryg ved tanken, taler vi om andre muligheder: bløddelsbehandling, blid mobilisering og øvelser. Du bliver spurgt, før noget sker.
Hvornår kiropraktoren er det rigtige valg – og hvornår den ikke er
Kiropraktorer er en del af primærsektoren, så du kan booke direkte uden henvisning fra lægen. Men rækkefølgen betyder noget:
- Akut efter slaget (de første 24-48 timer): ring 1813, som visiterer dig til skadestuen, hvis der er alarmsymptomer – og 112 ved bevidsthedstab, kramper eller lammelser. Alarmsymptomer er tiltagende kraftig hovedpine, gentagne opkastninger, tiltagende sløvhed, bevidsthedstab, kramper, dobbeltsyn eller lammelser
- Efter den akutte fase: her tager udredningen og genoptræningen over, og det er dér, en kiropraktor med efteruddannelse i hjernerystelse er relevant – især hvis symptomerne ikke er aftaget efter 7–9 dage
- Ved længerevarende symptomer: her gennemgår vi dit forløb, og jeg undersøger, hvad der bidrager til dine symptomer
Og skulle undersøgelsen vise noget, der kræver læge, neurolog eller anden specialist, er en del af kiropraktorens uddannelse netop at opdage det og sende dig det rigtige sted hen. Læs mere om, hvordan jeg arbejder her.
Ofte stillede spørgsmål om kiropraktor og hjernerystelse
Kan en kiropraktor behandle hjernerystelse?
Bliver min nakke knækket, hvis jeg kommer med hjernerystelse?
Hvad består behandlingen så af, hvis ikke manipulation?
Skal jeg have en henvisning fra lægen for at gå til kiropraktor?
Hvorfor gå til kiropraktor frem for fysioterapeut eller læge?
Overvejer du en udredning?
Jeg har mere end 550 timers efteruddannelse i hjernerystelse, svimmelhed og balancesystemet og underviser andre fagpersoner i netop dette felt. Første konsultation koster 1500 kr. (60 min) ved akut hjernerystelse under 4 uger efter skaden og 1875 kr. (75 min) ved længerevarende symptomer efter hjernerystelse, når der er gået mere end 4 uger. Vi gennemgår dit forløb, undersøger dig og aftaler de næste skridt. Læs mere om hjernerystelse og senfølger her – eller se alle priser.
Book en forundersøgelse – eller skriv til mig, hvis du er i tvivl om, hvorvidt en kiropraktor er det rigtige for dig.
Book tid