Til kolleger og læger, der vil sende en patient
Udredning og genoptræning ved hjernerystelse, svimmelhed og BPPV i Carlsberg Byen. Patienten kan booke direkte – uden henvisning – og ser ledige tider med det samme.
Opdateret oktober 2026 · Anders Damsgaard, autoriseret kiropraktor
Sådan sender du en patient
- Giv patienten det rigtige link. Så lander de direkte i kalenderen for den rigtige konsultation:
- Hjernerystelse, mere end 4 uger – 75 min
- Hjernerystelse, under 4 uger – 60 min
- Svimmelhed, første konsultation – 60 min
- Kendt BPPV i tilbagefald – 40 min
- Vil du orientere mig først, så skriv via MedCom (korrespondancemeddelelse til lokationsnummer 5744008373920) eller sikker besked, når der indgår helbredsoplysninger. Almindelig mail kun til spørgsmål uden patientdata.
- Hvad der sker bagefter – se nedenfor, afhængigt af om du er kollega eller læge.
Kiropraktor eller fysioterapeut
- Afgrænset del eller hele forløbet. Nogle gange giver det bedst mening, at jeg tager en afgrænset del – fx BPPV, vestibulær udredning eller pulstest (BCTT) – og at patienten fortsætter det øvrige forløb hos dig. Andre gange overtager jeg forløbet. Hvad der er bedst for patienten, finder vi ud af sammen.
- Sparring – skriv gerne om en konkret case, også før du sender.
Praktiserende læge
- Epikrise via MedCom efter forundersøgelsen og ved afsluttet forløb – som korrespondancemeddelelse direkte til dit system.
- Fund uden for mit felt – fx progredierende neurologiske udfald eller mistanke om strukturel læsion – sendes retur samme dag med konkret beskrivelse. Akutte fund konfereres eller henvises direkte til relevant instans.
Hvilke patienter kan du sende
- Hjernerystelse med vedvarende symptomer efter 4 uger – hovedpine, svimmelhed, kognitive klager, anstrengelsesintolerance
- Akut hjernerystelse med behov for hurtig, struktureret opfølgning og gradueret genoptagelse af arbejde/sport
- Svimmelhed og balanceproblemer – BPPV, cervikogen svimmelhed, vestibulær dysfunktion
- Sportsrelateret hjernerystelse, inkl. return-to-play-vurdering
Hvilke patienter skal du ikke sende
- Børn under 10 år uden forudgående kontakt – klinikken er målrettet patienter fra ca. 10 år og opefter; skriv gerne først, så vurderer vi det sammen
- Patienter, hvor svær psykiatrisk komorbiditet er det primære problem – de er bedre hjulpet i psykiatrisk regi først; jeg tager gerne den somatiske del efterfølgende
- Akutte alarmsymptomer – fx pludselig svimmelhed med neurologiske udfald eller tiltagende symptomer efter nyligt hovedtraume hører til 112 eller 1813
Falder patienten uden for målgruppen, giver jeg en konkret anbefaling om videre vurdering.
Baggrund og faglig ramme
Anders Damsgaard, autoriseret kiropraktor – autorisationen kan verificeres i Styrelsen for Patientsikkerheds autorisationsregister. Klinisk praksis siden 2017 med fokus på hjernerystelse og vestibulær rehabilitering – over 550 timers efteruddannelse på området, herunder certificering i Complete Concussion Management (CCMI). Underviser for Kiropraktorernes Videnscenter i hjernerystelse, svimmelhed og BPPV og på kiropraktorstudiet ved Syddansk Universitet.
Udredning og genoptræning følger Amsterdam-konsensus 2022 og de danske nationale anbefalinger fra Dansk Center for Hjernerystelse. Forundersøgelsen (60–75 min.) omfatter anamnese, neurologisk og vestibulær undersøgelse, okulomotorisk testning (VOMS) med videobriller, cervikal undersøgelse, standardiseret symptomscore (PCSS) samt Buffalo Concussion Treadmill Test ved anstrengelsesintolerance. Behandlingen er primært aktiv: vestibulær rehabilitering, gradueret pulstræning efter individuel tærskeltest, cervikal behandling og struktureret tilbagevenden til arbejde/sport.
Praktisk
| Booking | Patienten booker selv online og ser ledige tider med det samme – ingen henvisning nødvendig |
| Pris | Forundersøgelse 709–1875 kr. afhængigt af problemstilling; opfølgning 371–1000 kr. Muskler & led følger overenskomstens takster. Patienten afregner direkte; tilskud via Sygeforsikringen »danmark«. Fuld prisliste |
| Forsikring | Mange sundhedsforsikringer dækker kiropraktisk behandling |
| Adresse | Bohrsgade 9, 1799 København V (mandag–torsdag) |
| MedCom | Lokationsnummer 5744008373920 |
| Kontakt | MedCom eller sikker besked ved patientoplysninger · kontakt@kiropraktoranders.dk til øvrige spørgsmål – jeg ringer gerne op |
Patientrettet information om forløbet findes på Din første konsultation – send gerne linket med patienten.
Til forsikringsselskaber og sundhedsordninger
Klinikken modtager patienter via sundhedsforsikringer og pensionsordninger. For selskaber tilbyder jeg:
- Direkte booking – patienten booker selv online uden henvisning og ser ledige tider med det samme
- Struktureret symptomregistrering – standardiseret symptomscore (PCSS) ved start og afslutning, så ændringer i symptomerne kan følges
- Rapportering – statusnotat til selskabet efter aftale samt epikrise til egen læge via MedCom
- Enkel afregning – EAN- eller e-mailfakturering; der afregnes kun for gennemførte konsultationer
- Afgrænsede forløb – typisk 4-8 konsultationer ved akut hjernerystelse; længere forløb med aftagende hyppighed ved senfølger. Konkret plan og forventet omfang efter forundersøgelsen
Ønsker I en prisoversigt eller en fast forløbsaftale, så skriv til kontakt@kiropraktoranders.dk.
Spørgsmål om en konkret patient? Skriv via MedCom eller sikker besked – jeg ringer gerne op.
Skriv en sikker besked